Reach Out To Holistic Horsemanship

Vi er tre piger der til efteråret bliver Holistic Horsemanship CERTIFICEREDE hos Anna Twinney

Anna Twinney er uddannet hos Monty Roberts. Som en af de første seks instruktører i verden blev Anna Twinney den første hovedinstruktør på Monty Roberts internationale skole "Monty Roberts International Learning Center" (MRILC).

Anna var en del af udviklingsteamet for skolen og skaberen af mange af Monty Robertskurserne, og hun har stået for instruktørkurserne. Hun skrev standardeksamen for blandt andet instruktørkurset og har været en betydelig del af uddannelsen af instruktørelever.

Hvem er vi så?

1. del
Vi er Janne, Tine og Annette, som i maj 2007 mødtes ved et Reach Out To Horses kurses i Kyndeløse, vi havde nogle super gode dage, regn og kulde til trods, og vi var vel en 5-6 stykker, der aftalte at vi skulle til USA om efteråret for at starte på Certificeringen, men bare Tine og Annette kom afsted. Se dagbogen fra vores ophold. Janne fik kredit for sine 3 måneder hun tidligere har været hos Monty Roberts, så selvom hun ikke har taget første del hos Anna, så er hun alligevel med på holdet.

2. del
Vi har alle 3 siden arbejdet på anden del, som er at træne mindst 20 ”umulige” heste. Vi sætter ”umulige” i gåseøjne, for vi har lang vej endnu, inden vi kan tage os af de rigtig alvorlige tilfælde. Så i første omgang er det heste, der ikke kan finde ud af at blive læsset. Heste, der ikke vil indfanges på folden eller som har overtaget styringen uden dog at være farlige for deres omgivelser. Hovedsky heste, det er umuligt at få trense på, eller dem der er bange for vandgraven. I de forgangne 4 måneder har vi afholdt træningsdage på Sakskøbing Ridecenter, hvor vi velvilligt har fået lov at låne både opstaldede, men også udefra kommende heste, med større eller mindre problemer.

3. del
er planlagt til oktober i år. Der drager vi alle tre til Colorado Horse Rescue (CHR), Longmont, Colorado i USA. CHR er en frivillig organisation som rehabiliterer mishandlede heste. Tredie del vil derfor være specielt baseret på, at uddanne os i at hjælpe disse heste med at genskabe tilliden til mennesker.

Oversigt over vores træninger til part II

Case History check list for

Annette
Janne
Tine