20110809 Flagstaff til Peach Spring, Arizona.

Dagen, der kom til at stå i dyrenes tegn.

Vi ville tjekke ud kl. 7:10 men der var lukket og slukket. Pokker til hotel, så vi efterlod bare nøgler og en meget fin besked om, at det var det elendigste hotel i verden. Hvis det så havde været billigt, men vi har da boet pænere for færre penge.

Vi var jo kørt forbi Meteor Crater i går, da vi ikke regnede med at de havde åbent ret længe efter kl. 16:30, så igen i dag back trackede vi lidt. På vejen der ud, tog vi også lige ind forbi Two Guns som vi også havde sprunget over i går.

Her har jeg lige stjålet et billede ude på nettet i stedet for at prøve at få samling på mine egne billeder. Og så er det jo ret flot at se på.

I Two Guns lå der også en gang en Shell tank og af nostalgiske årsager synes jeg lige den skal med som den ser ud i dag.

Det er en gammel Hopi landsby, hvor der bl.a. har været en Zoo. Som skiltet siger, så har der været Mountain Lions, men historien er lang og ikke kun fra sidste århundrede.

Formålet med at køre "baglæns" var Meteor Crater, jeg forsøgte at besøge det i 2008, men det lykkedes ikke at finde den rette afkørsel, men denne gang fandt vi det.

Two Arrows er en af de attraktioner jeg har lidt svært ved at hidse mig op over. Det var nok noget en gang, men to pile, der har stukket hovederne i jorden, "and so what".

På et stykket Rt 66, hvor det mest var grusvej.

Findes det højeste punkt på Rt 66. Vi kører derud af. Regner selvfølgelig med at der kommer et kæmpe skilt for det er da en milepæl, men da vi når asfaltvejen på den anden side af grusvejen, kan vi jo nok gætte at vi er kørt forbi. Har vi overset et skilt? Vi vender kareten og kan konstatere, at der ikke er noget skilt, så vi må selv finde ud af, hvor det højeste sted er, og det må jo være der, hvor det går ned til begge sider. Lige præcist på det højeste sted er der 7410 fod til havoverfladen.

Efter vi er kommet tilbage på asfaltvejen, og inden vi når helt til Williams, kommer vi forbi en petting Zoo, det var ligesom det er kom ind i mit hoved. Det var først da vi holdt udenfor og jeg så alle statuerne af rådyrene, at jeg egentlig opfattede navnet - Dear Farm. Indtil da havde jeg bare opfattet det som noget klappedyrszoo for småbørn. Det var det måske også, men det var søde klappedyr og samtidig med man købte indgangsbillet, så købte man også lidt foder, og da vi kom ud til Dear'ene, så overfaldt de os nærmest. De var jo vant til at folk kom rendende med foder, og de vidste bestemt også, hvornår bægeret var tomt og de ikke længere behøvede at tækkes os.

Så kom vi ud på vejen igen og der var lige det med de "løse" dyr

Og et flot view fra landevejen, men som aldring kan gengive virkeligheden.

Seligman var næste stop, se det var en rigtig Rt 66 by, de havde da gjort noget ud af det.

Lige inden vi kørte ind i Williams, endnu et sted jeg havde været før, det er lidt sjovt at opleve, at man har været så langt ude på bøhlandet i USA og så kommer man der ved gud en gang til, kører vi forbi en ret nyanlagt "Knuthenborg" bare med vilde amerikanske dyr. .

Skønne Bjørneunger

Skønne ulveunger

Vi ankommer ret tidligt til Peach Springs et indianerområde. Claus er meget skeptisk mht. kvalitet af hotel efter vores oplevelse i Flagstaff, men det viser sig, at det er et fint hotel, eneste dårlige er toget. Hvert 15 minut kører der et tog forbi, og det kunne være hvad det ville, men hvert eneste tog skal tude i hornet. Hvilket lige kommer til at minde mig om, at vi inden vi kørte ind i Seligman lige holdt ind til siden for at filme toget, der kører forbi, om det var et heldigt sammentræf eller om togchauffører ville hilse på, da jeg begyndte at filme vides ikke, men jeg besluttede at opfatte hans trut som en hilsen.

Det har været en kamp at komme lige med med dagbogen og nu er jeg her næsten. Nu mangler jeg "bare" at grave mig frem til, hvad vi lavede de sidste to dage jeg mangler.