20110810 Peach Spring, Arizona til Barstow, Californien.

Dagen, der kom til at stå i naturens tegn.

Vi kom først afsted ved 9 tiden. Inden vi kørte, optog jeg denne lille stump film, der viser hvad der kørte lige udenfor vores vindue hvert kvarter hele døgnet rundt.

I lobbyen var der et skilt, hvorpå der stod, at de godt var klar over at toget kørte forbi hele natten igennem og at man var velkommen til at hente nogle ørepropper ganske gratis, hvis man ikke kunne sove for larmen. Vi havde nu ingen problemer. Desværre får I ikke tuderiet med. Inden toget kommer inden for synsvidde så tuder de en 3-4 gange, men jeg finder jo først ud af at det kommer, når han tuder og så kan jeg ikke nå at få lyden med.

I Kingman var der et par Rt66 bygninger i forskellig forfatning

På vej op til toppen kom vi forbi endnu en lille souvenirbutik, de rer henvisning til restrooms på skiltet på billedet, hvad man ikke kan se, er at det "bare" er et festivalwc.

Vi kørte en del bjergkørsel, men billederne viser dårligt, hvor tæt på kanten vi kørte og det uden autoværn eller noget.

Derfor har jeg lige lagt lidt video op også, det er måske ikke lige fra det værste sted.

Det var godt nok klamt nogle gange, for kørte man ud over, var der ikke noget til at gribe en, det var bare "down hill" hele vejen. Her har vi nået toppen og det er jo ikke fordi det er så højt endda.

Vi blev også advaret mod løsgående burros (forskellen på en burro og et æsel? Æslet er en domesticeret burro), men dem så vi kun en gang, og det var i Oatman. Der var så meget at kigge på på en gang, så jeg prøvede at tage en film med mobilen i stedet. Den er god til at tage film, hvis man står stille, den var ikke så perfekt, hvis man kørte i bil samtidig, men lidt får man da ud af det. Her kører vi igennem Oatman. Der har de Rt66 forestillinger hele dagen.

Da vi kom ned fra bjergene igen kørte vi ind i Needles som den første by. Desværre fik vi drejet forkert et sted, og denne gang kom vi ud på en ørkenvandring. Vi kørte ½ time før vi faktisk fandt ud af, at den var gal. Ved ikke hvordan der kunne gå så lang tid, men vi sad og snakkede og bandede lidt over den Camper, der lå og spærrede vejen. Der var for mange DIPs til at havde ordentligt oversigt til en overhaling.

Da vi nåede tilbage til Needles var vi noget sultne og gik på MD, det var da den klammested MD jeg nogensinde havde været på. Toiletterne var snavsede, gulvene var ikke vaskede. De eneste borde, der ikke var snavsede var dem, der var reserveret til handicappede. Claus ville sætte sig ved et af dem, men det mente jeg ikek var OK, og så kom der en og satte sig to minutter senere.

Endelig fandt vi den rigtige vej, og guiden foreslog, at vi skulle tage ned til dette BillBoard og tage lidt billeder af os foran. Goddav min bare, der ar da nogle arbejdere, der ikke havde respekt for gamle dage :-)

Der er ikke så meget at sige om i dag. Vi kom til at køre en del på hovedvejen, da det var blevet lidt sent og hvis vi var kørt ad de rigtige små route 66 veje, så var vi endt i no where land uden mulighed for at få et sted at sove, derfor var vi lige nødt til at køre igennem til den først kommende by med levende hoteller. Mange af byerne på Rt66 som vi sprang over er nærmest uddøde og har måske en enkelt souvenierbutik, men det kan vi hverken få benzin eller søvn af. Så vi tog altså den raske beslutning, at Californien var ret kedelig, så vi håber på det bliver mere spændende i morgen.